Økojuletræ til en formue -Er det oplevelsesøkonomi eller måske føelsesøkonomi ?

I denne søde juletid......... ja den er god, er den nu så sød ? Mit svar er - JA det er den.
hvorfor vil jeg kort fortælle her. Det handler kort om hvordan et økoligisk juletræ kan få stor betydning når der nu ikke er råd til så meget andet.

Jeg læste for et par dage siden om en Fynsk juletræsproducent havde set mørke tider på grund af den så omtalte finanskrise. De regnede simpelthen med at det ville gå af pommeren til med juletræssalget i julen 2008.

Men nu viser det sig at det ikke er tilfældet - Det går strygende og hvis man spørger, så er svaret enkelt. Fordi et økologisk juletræ har en enorm høj emotionel værdi, og på trods af finanskrise kan købes uden lånomlægning i fast ejendom.

Pointen er enkelt. Vi står med et eksempel på at selvom man umiddelbart skulle forestille sig at alle næsten alle danskere ville anskaffe sig et juletræ med juletræsfunktion, og ikke mere, så er faktum at det vil man ikke nøjes med, så prioterer vi ganske enkelt at vi gerne vil have den emmotionelle merværdi som et økologisk juletræ har.

Så vi kan stille det næste spørgsmål - Hvad er det egentlig værd i hård valuta.

Hvis vi siger en fladskærm koster 10.000.- og et økojuletræ koster 200-400. Hvor får du mest værdi, hvis du ud over den martielle værdi, også lægger den immatrielle.

Svaret er enkelt, og kan sættes op i mange sammenhæng, husk blot at lægge den immatrielle værdi, og den er du ene om at fastsætte.

God Jul

Jesper Z

Oplevelsesøkonomi - Step by Step " Add Experience"

Er der nogle der har opskriften på hvordan man laver oplevelsesøkonomi helt fra bunden - Altså en opskrift ????????? - Nej det tror jeg ikke der er, men jeg mener at det må være muligt at sætte ord på hvordan man gør.

Det mener jeg nu er ved at være tæt på for mig. Jeg har i de sidste 2-3 år lavet oplevelsesøkonomi, men det spredte sig over et meget bredt område. Lige fra Advokatbranchen, over gårdbutikker i Nordjylland, og forretningsudvikling på Godser og Herregårde.

Efter nu og have været i tænkeboks i mange måneder er jeg tæt på resultatet af copyright hensyn bliver resultatet ikke offentliggjort her, men på min hjemmeside http://www.jesperzeihlund.dk/
Der mangler en lille smule før det endelige ligger klart, men det drejer sig kort om et multifunktionelt værktøj, der så at sige kan bruges i alle brancher og på alle niveauer.

Da jeg selv er praktiker er det selvfølgelig et meget praktisk rettet værktøj, men da det også er meget konkret er det i den grad også anvendeligt på direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet.

Navnet på min nye ven hedder helt banalt " Add Experience"
og få i 3 udgaver " Innovation - Masterpalnner - Learning & Workshop"

Så snart jeg har det færdigt vil linket ovenover følge jer til min nye opfindelse.

Jeg må lige huske og sige, at opskrift på oplevelsesøkonomi er en smagssag, og der findes sikkert en masse foreslag, der alle er lige gode, men dette er altså mit bud på sagen.

Det er ligesom med rugbrød, der findes en masse opskrifter på god velsmagende rugbrød, og derfor er det ikke muligt og sige hvilken der er rigtig eller forkert, det må være op til den der spiser rugbrødet.

Bedste Hilsner

Jesper Z

jze@zbbc.dk



Oplevelsesøkonomi er muligt at forstå af

Oplevelsesøkonomi - Hvem, Hvad, Hvor og Hvordan !

Oplevelsesøkonomien er fremtiden, ja den parole er der ikke noget nyt i, men så kommer 1mill spørgsmålet. Hvem, hvad, hvor og hvordan.

De første 3 er nemme nok, da den fornyelig lavede analyse fra erhvervs & byggestyrelsen dokumenterede at oplevelsesøkonomi er for alle, også den der ikke sælger luftballonture.

Men det 4. og sidste er straks svære og mere kompliceret.
Jeg vil i her prøve at sætte sammenhæng med den udvikling og diskussion der var for omkring 100 år siden, da der var nogle kloge hoveder, der mente at verden i den kommende tid skulle leve af industri, og landbruget ville blive en mindre del af den økonomiske vækst.

Det samme står vi overfor nu - bare med nogle andre perspektiver, erfaringer og værdier, men jeg tror det ville være dumt, ikke at skelne til fortiden - ikke fordi vi skal kopierer, men for vi skal inspireres.Inden der kom industri var der ingen ingeniører. Det blev til ved at der kom et nyt behov for at udvikle et givent produkt. Det samme er gældende nu, hvem er de nye ingeniører, de nye arkitekter, og ikke mindst den nye version af håndværkere.

Oplevelsesøkonomi er så bredt favnende, at det bliver uoverskueligt for erhvervslivet, og på grund af dette, bliver det usikkert og så dermed uinteressant.
Der bliver lavet oplevelsesøkonomi i reklame og kommunikations virksomheder, på museer, i web kommunikation, i personaleafdelingen, og mange andre steder i både erhvervslivet og det offentlige. Sagen er den, at det alt sammen hedder oplevelsesøkonomi, og også indeholder grundelementer fra den oplevelsesøkonomiske grundtanke, men der er vidt forskellige kompetencer på spil.

Derfor mener jeg det er absolut nødvendigt, at gennemgå oplevelsesøkonomi med tættekam, og finde ud af hvilken kompetencer der vil blive behov for. Både i forbindelse med udviklingen af den rent kreativt, hvordan der skabes de nødvendige synergier, og ikke mindst hvordan det præsenteres for kunden, altså hvilken kompetencer skal frontpersonalet have.

Det er en stor mundfuld, men efter min overbevisning nødvendigt for dansk erhvervsliv, det offentlige, og kulturinstitutionerne har mulighed for at udvikle oplevelsesøkonomien i en strategisk langtidsholdbar version


Mange hilsner



Jesper Z
jze@zbbc.dk

Holistisk oplevelsesøkonomi - Hvad er det ?

I mit tidligere indlæg omtaler jeg holistisk oplevelsesøkonomi. Der er jeg blevet bedt om at forklare hvad jeg mener med det.

En holistisk oplevelsesøkonomi, er i min verden at hele oplevelsesen og opfattelsen af en virksomhed sættes i perspektiv. Dette betyder så at de små opfindsomme gimmic, eller " Oplevelser" man laver for sine kunder, bliver en lille dråbe i havet.
Hvis der skal være en holistisk oplevelsesøkonomi i virksomheden, så er det alle hjørner i butikken der skal gennemarbejdes. Eksempelvis, så nytter det ikke noget at man lader sine kunder designe kontokort og vinde fodboldbilletter på virksomhedens humoristiske hjemmeside, hvis man får lavet sine medarbejderjulegaver af en 3 årig i Kina.

Der skal være en grundlæggende ordentlighed, et godt og givtigt arbejdsmiljø, og så derefter kan man lægge kræfter i detaljerne, så som kundeevents, servicedesign og hvad der ellers kunne friste.

MEN husk det skal gøres med hjertet og være tro mod virksomhedens autentiske profil, ellers bliver det rodet og utroværdigt. For lige til sidst, så er der ingen tvivl om at kunderne i en krisetid, ikke lader sig forfører af smarte påfund, de er alle blevet mere opmærksomme på helheden, så hvis ikke det går i " hjertet ", så såtter de det ganske enklelt tilbage på " hylden ".

Venligste hilsner

Jesper Z

jze@zbbc.dk

Oplevelsesøkonomi i krisetider !!

Krisen er dominerende overalt på kloden, næsten da, og så er det store spørgsmål så " Hvad så med den der oplevelsesøkonomi" den er der da ikke penge til nu. Både ja og nej, der er ikke penge til oplevelsesudgifter, men det er netop nu at den sidste del af orden skal tages alvorligt, nemlig oplevelsesøkonomi.

Det er nu der skal satses overalt, for det er min helt klare overbevisning, at invisteringer i oplevelsesøkonomi, er en rigtig god investering hvis vi tager udgift kontra indtægt.

Samtidig må man også i dette kaos snart have sat det fast, at den tid vi kom fra, med industrien som hovedgenerator, ikke er lige så profitabel som hidtil. Det materielle er ikke værd at satse alene på langsigtet, men derimod en kombination af både matriel / immateriel perspektiv er en vinder, set i det lange løb.


Oplevelsesøkonomien er kommet langt i de seneste 3-5 år, og det er netop i en situation som nu, at der skal handles, for som tidligere skrevet, så er udgifterne til en holistisk oplevelsesøkonomi, af en meget lille størelse i forhold til udbyttet.

Bedste hilsner

Jesper
jze@zbbc.dk

Oplevelsesøkonomien giver flere penge - Basta.

Jeg har i de seneste tid spekuleret over hvad det er der er så indviklet ved forklaringen af oplevelsesøkonomi, og dets muligheder, og jeg er kommet frem til et kvalificeret gæt.
Nogle brancher blandt andet kulturen ,film, forlystelser, reklamebranchen og mange flere tog hurtig "patent" på ordet oplevelsesøkonomi, og der hang det ved, men faktum er at ALLE kan bruge det til at få flere tal på bundlinien.

Efter hvad jeg kan se i pressen pt. er der også ved at være en generel forståelse for den "Holistiske oplevelsesøkonomi" eller hvad vi nu syntes det skal hedde. Det etablerede erhvervsliv skal se at det ikke kun handler om at designe sit eget dankort, eller vinde en fodboldtrøje i supermarkedet.

Det handler for søren om at det skal være mere en fis og balade, den " oplevelse " man giver skal gå i hjertet på kunden, og ikke kun få den til at trække på smilebåndet, faktum er at den emotionelle synpati for produktet eller ydelser er afgørende for om det bliver en succes eller en fiasko. Og lige til sidst, så er det slet ikke nok at man bare tager og siger til sin kommunikationsafdeling at nu skal de skynde sig at få smidt en hulens masse "Oplev" ind i diverse medier, for det er faktisk tilfældet en masse steder, hvis du ser hvor meget " Oplev eller Oplevelse " fylder i det daglige markedsføringscirkus,

så er det med så meget andet - BARE TOMME ORD

Mange hilsner

Jesper Z

X teorien, hvad er det og hvad kan vi bruge den til i fremtiden?

Ovenstående vil jeg efter sommerferien skrive en del om.

Oplevelsesøkonomi er snart blevet forklaret af både kloge og tossede. En vigtig faktor for at kunne bruge oplevelsesøkonomien i stratigiske udvikling, er X teorien.

X teorien - Hvad er det, og hvordan kan vi bruge den teori i fremtiden og samtidig tjene penge på den - Hvor pålidelig er den, og er der eksempler, hvor den allerede er anvendt med succes.

I løbet af den kommende tid vil du få et meget større indblik i x teoriens muligheder, som er særdeles omfattende.

På gensyn

Jesper

Udvikling af servicesamfundet ved hjælp af oplevelsesøkonomiens grundprincipper

Tænk, hvis vi i Danmark kunne udvikle en metode til også at måle den bløde værdi i en vare eller serviceydelse, og dernæst basere vores samfund på disse forskningsresultater

Der har i meget lang tid været talt om industrialderens afslutning i Danmark, og at vi hastigt er på vej mod et samfund, hvor der er en stærkt stigende opmærksomhed på immaterielle værdier. Dette vil i høj grad betyde, at flere af det offentliges og erhvervslivets store opgaver, skal gribes anderledes an. Der har i de seneste år været fokus på de muligheder Danmark har i forbindelse med oplevelsesøkonomien. Nogle har også taget den til sig, men der er mange muligheder endnu.
Oplevelsesøkonomien er efterhånden blevet forbundet med turisme, design, kultur og sport, både politisk og til dels også i erhvervslivet. Oplevelsesøkonomien er overordnet en ny logik, som både den private og offentlige sektor kan have meget stor gavn af. Det handler i det store hele om bløde værdier, og hvordan de kan være med til at gøre et produkt eller en ydelse mere værdifuld for modtageren.
Det er i høj grad den menneskelige kompetence, der er afgørende for, at dette skal blive en succes. Hvis der skal fart på udviklingen af servicefagene, er det for det første yderst vigtigt, at der overhovedet er kvalificeret arbejdskraft til at illustrere resultaterne af en forskning, og dernæst er det et must at vores samfund generelt fremstår som et gennemtænkt service samfund, for lige som i så mange andre sammenhænge er det også i dette tilfælde ikke det, man siger, der tæller, men det man gør.

Nye uddannelsestilbud

For det andet skal der med hjælp fra både forskning og praktikere laves helt nye uddannelsestilbud, hvor servicefagene gennemgående bliver opdateret til vore tiders normer og krav.
Vores problem allerede nu, er at vores uddannelsesniveau ikke matcher samfundets krav og efterspørgelse. Derudover har der i de seneste år været en stærkt faldende interesse fra nye uddannelsessøgende til de praktisk orienteret servicefag.
Der skal fokus på service, og det skal gøres attraktivt at uddanne sig inde for dette område, og det tror jeg kun det kan blive, hvis der kommer nye indgangsvinkler, hvor der er mange flere humanistiske vinkler på uddannelsesindholdet.
Den store udfordring i denne udvikling er, at vi endnu ikke har formået at måle den egentlig værdi en kunde eller borger får af en given produkt eller ydelse.
Vi er stadig kun i stand til at værdisætte faktiske ydelser og produkter, men også her er der muligheder for forskningen. Tænk, hvis vi i Danmark kunne udvikle en metode til også at måle den bløde værdi i en vare eller serviceydelse, og dernæst basere vores samfund på disse forskningsresultater, så ville der i den grad være tale om banebrydende innovation i servicebranchen.
Vores nuværende bogholderilogik kan spores helt tilbage til slutningen af 1300 tallet. Der er løbet meget vand gennem åen siden, og det, der før i tiden blev omtalt som bløde værdier, er i de seneste årtier blevet til konkret hård valuta.


Ordentlig service

Hvis først der fandtes egentlig værdiansættelse af det immaterielle i et produkt eller en ydelse, det være sig blandt andet noget så enkelt som ordentlig service og menneskelig nærhed, er jeg overbevist om, at tallet vil overraske mange.
Ifølge omfattende undersøgelser fra Wold Values Survey ligger Danmark næsten i toppen, hvis man ser på de bløde værdiers betydning i samfundet, ja vi er flere gange i den foregående tid udnævnt til »Verdens Lykkeligste Folk«. Dette vil give os et stort forspring – globalt – hvis vi vel og mærke gør noget ved tingene. Mange af de lande,w der nu har industrien som hovedbeskæftigelse, vil i fremtiden få de samme behov i Maslows behovspyramide opfyldt som Danmark har nået, og i disse lande vil efterspørgslen på alle slags serviceydelser stige kraftigt.
Hvis vi bare ser på den kraftige udvikling, der har været i eksempelvis Kina de seneste år. Dette har allerede nu skabt en masse muligheder for videnbaserede serviceydelser, og det vil kun stige i takt med den øgede velstand.
En holistisk ambitiøs plan for fremtidens servicebranche i Danmark, skal have mange bidragydere. For at få et både realistisk og nytænkende resultat, skal hele paletten af kompetencer og faggrupper involveres. Kulturlivet, erhvervsorganisationer, repræsentanter for det offentlige, kreative kompetencer, interesseorganisationer, psykologisk viden, økonomer og så selvfølgelig de praktisk udøvende faggrupper.

Det er min overbevisning, at virkelig banebrydende innovation på serviceområdet, kun kan skabes med nye tankegange, hvor vidt forskellige faglige kompetencer skaber nyskabende synergier.

Oplevelsesøkonomi,i forbindelse med lejeboliger, på godser & herregårde

Ifølge alle fremtidsforskere er vores samfund på vej ud af det materielle samfund, og på vej ind i følelsessamfundet, hvor det ikke længere handler om det materielle signal, men derimod om at gå efter hvad ens følelse fortæller en, og så vise det i ens boligvalg.

Den kommende store trend, er som sagt at vise overskud, og være tæt på naturen, have en fredelig fritid, hvor man er tæt på naturen. Det bevirker så også at en beboer til en lejebolig på en herregård ikke gør det af økonomiske årsager, men derimod for at få tilknytning til en livsstil der matcher deres billede af ”et godt liv”

Det man som udlejer af sådanne boliger skal tænke på, er hvordan man også skaber et helhedsbillede for ens lejere. Det kan gøres på mange måder, hvor en af dem er at formidle hverdagens liv på gården til lejerne. Det kan være man har mulighed for at give dem adgang til herregårdens gamle køkkenhave, hvis der eksisterer en sådanne, eller lignede. Generelt handler det om at inddrage dem så meget som muligt, uden det bliver overdrevet.

Det kan måske godt se ud til at give nogle ekstraudgifter, men der er det jo, at hele meningen med oplevelsesøkonomien er; at netop de emotionelle ydelser der lægges oveni det faktiske produkt, i dette tilfælde leje af bolig, kan man tage en betaling for. Så derfor har man altså et regnestykke hvor man har en huslejeindtægt + en emotionel ydelse (oplevelsesøkonomi) i stedet for at have lejeindtægten alene.

Der er mange måder at give ens lejere en ekstra emotionel ydelser på, og det er derfor også vigtigt at hver enkelt udlejer finder sit niveau, så det både matcher omgivelser samt det ønskede niveau af driftsudgifter forbundet med lejemålene.

Feinsmecher Countryfair - Fremtidens individuelle "Dyrskuer"

I gamle dage hed det dyrskue, og var et stor højdepunkt for bymenneskerne. De havde her mulighed for at komme på landet og mærke friheden, og de var/er mere end taknemmelige for den enkelte dag.

De er sket noget i udviklingen, både i forhold til udviklingen af de traditionelle dyrskuer, men også på de menneske der kommer der. Nu drejer det sig ikke om at komme på landet en enkelt dag, men også i høj grad om at vise det er en del af ens personlige image.

Jeg mener at der er et meget udækket behov for at der laves nogle flere dyrskuer/Country fairs, hvor der er en autencitet og en æstetisk helhed. Det kunne være en idé, at lave nogle flere små arrangementer i denne kategori, og så gøre det 100 % gennemført.

Der skal ikke være alle mulige sekundære stande med markedspladsvarer, men derimod skal der i hele arrangementer laves den så eftertragtet autencitet, hvor oplevelsen går i maven.

Det kan man nemt gøre hvis man udvælger sine udstillere med omhu, og dermed er det samtidigt mere attraktivt for de mere eksklusive brands at deltage. Hvis der er en autentisk og holistisk sammenhæng i totaloplevelsen, så kommer prisen på en stand / plads til at svare til den oplevelsesværdi arrangementet genererer.

I ovenstående muligheder er det også oplagt at tænke Brand Alliance, og gennem dette være med til både at styrke økonomi og helhedsimage.

Jesper Zeihlund

Herregårdens store økonomiske gevinst - Brand Alliance

Brand alliance er et af de helt nye og store emner der er i forbindelse med strategien for en virksomheds identitet forbundet med oplevelsesøkonomien.
Det der er attraktivt for et brand ved at blive forbundet med en herregård, er både det troværdige image en herregård har, samt også den eksklusivitet der også automatisk er ved en herregårds ” Brand”.

Jeg vil også i dette afsnit gøre opmærksom på, at det er altafgørende vigtigt at sammenslutningen – Danske Godser & Herregårde, er opmærksom på at brande sig som en samlet enhed, på samme måde som den Engelske herregårdskultur har gjort det. Ved at arbejde samlet, er der også muligt for de Danske Herregårde kan skabe det samme image som England har gjort det. Jeg mener det også i Danmark er muligt at få et begreb der er ligeså stærkt som det kollegaerne i England har, nemlig – Contryliving.

Det begreb er så stærkt på verdensplan, netop ved dets autencitet, det hyggelige og ikke mindst den eksklusive magi der er forbundet med English Countryliving.
Den kan også laves i Danmark, da vi har de samme råstoffer i kraft af bygningskultur og visuelle smukke områder, som de Engelske herregårde har.

Mine tanker og ideer næste gang vil være om den Danske klassiske gastronomi, og den sammenhæng der er til godser & herregårde, sant hvad der kan gøres i fremtiden, for også at få den økonomiske gevinst. Den generelle trend har aldrig talt mere positivt end nu, for dette område.

Mange hilsner og på gensyn

Jesper

Turisme & oplevelsesøkonomi på herregården

Turisme vil også være en attraktiv mulighed for herregården eller godset. Den form for turisme jeg mener, er i forbindelse med den stadig søgen efter det autentiske i hverdagen. Der vil være mange muligheder, både i forbindelse med tidligere medarbejderhuse og funktionstømte udbygninger.

Man kan lave det som self/full-service cottages, eller også kan man lave det efter Bed & Breakfast modellen.

I begge tilfælde er det også her vigtigt, at man bevarer den så efterspurgte autencitet, samt ser om der er en mulighed for, at godset kan tilbyde nogen for aktiv deltagelse i
” Hverdagen på Herregården” for turisten.

Kort sagt, gælder det om at iscenesætte den ultimative drøm for brugeren. Det gælder om at visualisere drømmen for gæsten, så de dermed får en oplevelse der går helt i maven, for det er netop den ultimative visualisering af drømmen, der vil gøre det, og den vil derudover have en markant længere holdbarhed end en kommiciel og åbenlyst iscenesat oplevelse.
Det er netop den lille detalje der også her gør forskellen på totaloplevelsen, der skal tænkes helt i bund i forbindelse med det konkrete koncept.

En lille visuel genstand kan være med til at gøre den store forskel, desuden er det et must at atmosfæren i ” Ferieboligen” er helt i overensstemmelse med den forventning, en turist vil have i forbindelse med livet på en herregård.

Det næste indlæg vil højest sandsynlig komme til at omhandle Brand Alliance - Hvad er det og hvad har det med Danske godser pg herregårde at gøre. Svaret kommer snart her

God pinse og på gensyn

Jesper

Erhverslejemål med unik signalværdi på godser og herregårde

Mange erhvervsorganisationer vil i den kommende tid efterspørge et autentisk produkt eller brand de kan identificere sig med i forbindelse med deres corporate identici, og vil derfor også have en stor interesse for at have deres virksomhed i kønne, eksklusive og autentiske omgivelser.

Det der er vigtigt i forbindelse med at udbyde et erhvervslejemål, der skal give et ekstra udbytte i forbindelse med oplevelsesøkonomien, er at virksomheden får mulighed for visuelt og emotionelt at identificere sig med stedet, samt at man giver virksomheden nogle unikke muligheder i forbindelse med dennes repræsentation.

Derudover er en af de store faktorer, den fordel virksomheden vil have i forbindelse med deres medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at hvis det drejer sig om videns eller kreative erhverv, hvor kreativitet og koncentration er et vigtigt element i arbejdsdagen, så er der på sådanne erhvervslejemål en unik mulighed, der ikke vil kunne tilbydes i traditionelle erhvervslejemål.

Et andet element man skal have i mente, er de ekstra ydelser der kan komme i forbindelse med erhvervslejemålet, og at udlejeren udvikler og tilbyder disse ekstra muligheder.

Næste indlæg vil være om Godserne og herregårdenes mange muligheder med turisme som oplevelsesindtægt - hvor både privatlivets fred, samt stedets historie kan gå op i en større sammenhæng

Herregårdens mangfoldige muligheder i oplevelsesøkonomien. af Jesper Zeihlund

Indledning -

Jeg vil i den efterfølgende tid illustrere de muligheder jeg ser i forbindelse med udviklingen af en aktiv oplevelsesøkonomi på de danske godser og herregaarde. Indlæg og artikler vil være opdelt i kategorier, så vi får dækket den meste af området på en grundig, men alligevel kortfattet version.

Mit udgangspunkt er, at der først og fremmest skal tages højde for den kulturarv der er forbundet med emnet, og det derfor er vigtigt at bevare det autentiske helhedsbillede.


Derudover er mit oplæg også baseret på, at den enkelte aktør skal være nicheorienteret i forbindelse med den oplevelse de tilbyder.


Mit udgangspunkt er generelt, at de herlighedsværdier der er i forbindelse med atmosfæren og omgivelserne på en herregård, bliver honoreret af brugerne. Det være sig lejemål af både erhvervsmæssigt og privat kareter, samt anden udlejning af kortere og længere varighed. Desuden mener jeg, at tiden og de livsstils trends der er på nuværende tidspunkt giver Danske godser og herregårde, en unik chance til at få en betydelig profit ud af hele tendensen.


Der er ingen tvivl om, at livet på landet altid har tiltrukket en bestemt befolkningsdel, de var tiltrukket af freden og den rolige hverdag. Men tingene er vendt, og det er blevet in at leve countryliving.

Man kan se det på mange områder. Der er for eksempel ikke et boligblad, uden der er en reportage fra en landejendom, med toppede brosten & iscenesatte tekstiler. Derudover er de mange firehjulstrækkere der kører i byområderne også et udtryk om, at man gerne vil signalere, at man har tilknytning til landet, på en eller anden måde, uden nogle gange at have det overhoved.

Dette emne vil jeg i den efterfølgende tid komme omkring på en enkel og overskuelig måde, hvor der er mere fokus på den praktiske del end den teoretiske.

Da oplevelsesøkonomien skal være autentisk på de danske godser og herregårde, er det selvfølgelig også vigtigt at lave noget unikt hvert enkelt sted, og mine eksempler i dette materiale er også kun forslag der skal tilpasses den enkelte aktør.

Det næste indlæg vil omhandle - Erhvervsudlejning på herregården.





De bedste hilsner og god læselyst






Jesper Zeihlund

Oplevelsesøkonomi med autencitet, til glæde for de små lokalmiljøer i danmark.

Jeg vil meget kort prøve at give nogle realistiske eksempler på nytænkning på området.
Det moderne menneske med en moderne erhvervskarriere, har behov for at søge tilbage til vores rødder. Man kan se det mange steder i vores hverdag.

Eksempelvis kan man ikke åbne et Livsstilsmagasin, uden der er en boligreportage fra gamle dage, fra et autentisk sommerhus, eller en brostensbelagt gårdsplads på en lille landejendom ect. Samt er det også tankevækkende da Matador blev genudsendt for 4. eller 5. gang sad der knap 2 millioner danskere og så det sidste afsnit. Selvfølgelig er det handlingen der er interessant, men det der er mest attraktivt ved Matador, er vores fællesskab med serien.
Den knytter gamle og unge, samt mange samfundslag, nogle syntes Mads Skjern er genial, andre syntes han er en kynisk psykopat. Men alt i alt, er det trangen til at vende tilbage til det autentiske der trækker allermest. Derfor syntes jeg man skulle gribe den bold der er kastet der, og bygge videre på det, ved at kombinere det autentiske, med turisme. Den turisme skulle foregå i en eller flere af de mange købstæder, der har ligget øde hen i det meste af industrialderen.

Jeg har kendskab til en af dem nemlig Præstø, hvor hvis man spørger det lokale styre, kan finde den samme attitude som havnemesteren havde til den lille havfrue. Det koster bare penge uden at give noget igen. Præstø var så uheldige at det meste af bymidten blev fredet, så man både skulle bevarer den oprindelige belysning, og så videre, i stedet ville man da hellere have væltet skidtet, og bygget nogle attraktive gulstens rækkehuse, som de velhavende villa ejere, kunne overtage når haven blev for stor. Men takket være en besværlig fredning har man i dag et unikt lokalmiljø, der ikke findes magen til mange andre steder, og den syntes jeg man skulle benyttesig af og udnytte oplevelsesøkonomien aktivt. Det ville skabe liv og miljø, samt ville det bringe mere detailsalg i det lokale miljø, samt til sidst ville der være noget en lille by kunne stå sammen om.

Det andet eksempel er lidt efter det samme princip. Det gælder landbruget, der har en stor udgiftspost, til vedligeholdelse af deres bygninger, dette er især et problem for de gamle herregårde, hvor de er blevet pålagt fredninger i tidens løb. Der er det samme gældende, nemlig trangen til det autentiske, og den fredelige ferie. Desuden ville det også være attraktivt for udlændinge med denne ferieform. Jeg har et eksempel på en italiensk godsejer der gjorde sit gods til et fashionabelt feriested, på grund af autenciteten og fik vendt en nærmende fallit, til en kæmpe økonomisk succes. Der er det til fælles med alle ovenstående eksempler, at der er mange erhverv der skal arbejde på tværs, og der er det en rigtig god ide, med dit tiltag, hvor man kobler kultur og erhverv sammen.

Hvis man tager den berømte X teori, og bruger den gennem vores samfund, kan man finde mange muligheder. En god retningslinie, er alt det der er blevet bandet langt væk, på grund af at det kun kostede penge at vedligeholde, og det ikke gav noget økonomi overhovedet, det kan man så nu glæde sig over giver det hele tilbage, og oven i købet med en god rente.

Afsted afsted:-)

Mange hilsner og på gensyn

Jesper

Autenciteten bliver den store vinder -

Artikel Af Jesper Zeihlund – Service & Oplevelsesdesigner

I forbindelse med den omfattende artikel i Børsen sidst i 2007, der omhandlede hvorvidt provinsbyerne bliver boligkøbernes foretrukne i fremtiden og autenciteten bliver den store vinder.

Den tendens hænger sammen med det moderne menneskes intense søgen efter autencitet, og samfundsmæssig nærhed.

Dette er blot en af mange måder, det viser sig på. Hvis man tager et helikopter overblik over vores samfund, så kan man se tendensen i mange henseender. Det være sig de små mejerier, kontra de store, den lille gårdbutiks eksploderende succes, mikrobryggerierne samt den store interesse for kulturhistorie.

Det er klart at dette er vigtigt at have sig for øje, i forbindelse med oplevelsesøkonomiens fremtid.

Hvad har provinsens boligtendens så med fremtidens oplevelsesøkonomi at gøre – Begge emner har en stor fællesnævner, og det er autencitet og nærhed. Mange har et billede af en provinsby, som den så ud i Matador. Hvor ens børn kan gå i skole over brostensbelagte gader, og om eftermiddagen kan de få frisk luft i den lokale sejlklub, der afholdes sociale arrangementer i haven på byens førende hotel, og man kan gøre sine indkøb i små hyggelige forretninger, hvor der findes noget så sjældent som kundeservice, og hensyn til den enkelte.

Oven i alt dette, kan man så lægge det plus, at man kan blive ejer af 350 kvadratmeter, for den samme pris, som den 2½ værelses man før ejede i hovedstaden.

Det ovenover beskrevet, er som alle ved, ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Den lille skole er lukket til fordel for en stor nybygget kommuneskole, i en nærliggende by. Butikkerne er lukket for mange år siden, da de blev kvalt af de store supermarkeder. Byens førende hotel, er så forfaldent at der er nedstyrtningsfare.

Pointen er, at alle de forestillinger og fordomme om provinsens autencitet der eksisterer, skal man have for øje i fremtiden. Der er en interesse allerede nu, og den vil blive meget mere dominerende i fremtiden. Det er derfor nu, at der skal tages nogle beslutninger om fremtidens investeringer i forbindelse med det offentlige disponeringer, samt i forbindelse med udviklingsstøtte til projekter i forbindelse med oplevelsesøkonomi.

Hvis man får et helstøbt provinssamfund, med alt der hører sig til, og at det er gjort på en autentisk og æstetisk måde, så er man den heldige ejer af en overordnet oplevelsesøkonomi, der i kraft af sin autencitet, vil have potentiale for en meget lang eksistens.
Der er det med historier, at jo ældre de bliver, og flere gange de bliver fortalt, des bedre bliver de.

Det er derfor afgørende allerede på nuværende tidspunkt, at sætte liv i den nogle steder forfaldne provins. Efterspørgelsen er der - en betydelig stor del af den moderne befolkning vil gerne bo i et samfund med nærhed. Det eneste de ikke vil gå på kompromis med, er kvaliteten som helhed.

Billedet af den smukke gamle hyggelige provinsby, med de mange tilbud skal indfries, og det skal ikke være en slidt teaterkulisse, af hvad der var engang, men derimod skal folks drømme og forestillinger om provinsens helhed, komme tydeligt til udtryk, både emotionelt, visuelt og operationelt.

Denne tendens er helt i trit med så meget andet når det gælder oplevelsesøkonomien.
Der er i forbindelse med oplevelsesøkonomien en teori, kaldet X- teorien. Den går kort og godt ud på, at hvis man ser på det X, kan man fra venstre se samfundsudviklingen gå fra mangfoldighed, ind til X´s midte hvor der var en stor ensrettethed, og markedspladsen var dominerede af store monopol lignende superorganisationer, hvorimod alle retninger peger mod, at det er begyndt at gå den anden vej, og ifølge x-teorien, er der lang vej endnu, og plads til mange flere små aktører på den fremtidige markedsplads.

Når provinsbyerne har fået skabt sig en overordnet helhed, hvor der også er en lokal samhørighed, samt at der er et solidt netværk i det daglige samfund, så er der et stort potentiale for, at mange at de små nicheforretninger, der engang var i enhver provinsby, kan have grundlag for en god og solid eksistens.

Den helt store opgave er, at der bliver skabt en grobund for en autentisk lokaludvikling, og at man i denne sammenhæng, betragter denne udvikling som et meget vigtigt tiltag i forbindelse med oplevelsesøkonomien.
Denne opgave skal løses bredt af både lokalpolitikere, kulturinstitutioner, staten og erhvervslivet. Kun i kraft af en stor bred mangfoldighed, vil man kunne opnå et helstøbt billede, hvor både det praktiske, det emotionelle, samt det visuelle fremstår som en samlet autentisk attraktiv helhed.

Dette vil være oplevelsesøkonomi, med en så stor mangfoldighed, og en enorm økonomisk gevinst, i kraft af den helt nye markedsplads, der bliver skabt i forbindelse med provinsens nye samfundsbillede.

Derfor er det afgørende allerede nu, at nogle at de tiltag der foretages i forbindelse med udvikling af oplevelsesøkonomi, har autencitet som fællesnævner i den lokale udvikling, og hvis man ser i det helt store perspektiv, så er det enhver klart hvor stor en gevinst dette også ville have for resten af befolkningen, både økonomiske, men i lige så høj grad i forbindelse med vores samfundskultur.

Man skal huske på, der ikke er tale om gammeldags Morten Koch romantik.
Der er tale om, at det teknologiske niveau vi er i besiddelse af i år 2007 - tilsættes nærhed, samhørighed og en æstetisk helhed. Dette vil bidrage til at samfundet kommer i overensstemmelse med de emotionelle værdier der allerede er begyndt at vise sig, og blot vil blive forstærket, og mere efterspurgt i fremtiden.

Oplevelsesøkonomi / værdi som Employer Branding

Efter vi netop har overstået julens og nytårets fester, ser mange nu frem til den næste fest, hvor det er medarbejdernes løn der er hovedtema. Mange har udtrykt bekymring for deltagelsen i denne fest. Vores Statsminister gjorde opmærksom på den i sin nytårstale, og udtrykte bekymring for lønfestens tømmermænd i forbindelse med vores samfundsøkonomi.
Dronningen sagde i sin Nytårstale, at ”menneskelig fattigdom ikke skulle blive prisen for materiel rigdom”. Dette var møntet på samfundet generelt, men det er også relevant for relationen mellem virksomhed og medarbejder.
Der er sammenhæng mellem begge taler, hvilket jeg vil redegøre for nedenstående.

Faktum er at virksomheder nu tilbyder større løn for at fastholde medarbejderen, og dermed håber man på større motivation og engagement fra medarbejderens side.
Men medarbejderne befinder sig i øjeblikket øverst i behovspyramiden, og får derfor ikke yderligere motivation og engagement på grund af den lønseddel, de modtager.

Det størstedelen af medarbejderne virkelig søger efter, er i manges tilfælde ikke hård valuta, så som et større beløb på lønsedlen. Det der virkelig er efterspurgt, er de emotionelle værdier, socialt ansvar, autencitet og et professionelt fællesskab.
I de fleste fremtidsprognoser er de omtalte emner alle nogle der vil dominere medarbejdernes tankegang og livskvalitet i det nye år - og i fremtiden. Der mener jeg de fleste virksomheder overser en vigtig faktor, nemlig dagligdagen på arbejdspladsen, hvor der er stor plads til forbedring på de fra medarbejders side højt prioriterede emner.

De seneste årtier har effektivitet og internationalisering været de tungtvejende emner, medarbejderne mødte på arbejdspladsen. De signaler er udtrykt på mange måder, både visuelt i form af de mange nye kontordomiciler, i forbindelse med kommunikationen mellem ledelse og medarbejder, og i det ansigt virksomheden har overfor medarbejderen. Der er et stort potentiale for virksomhederne i at få opdateret ovenstående, så det holistiske indtryk, virksomheden sender til medarbejderne, matcher de kerneværdier ledelsen driver virksomheden efter, desuden skulle det også gerne tiltale den enkelte medarbejder, hvis dennes motivation skal styrkes.

Sagt kort og præcist, så er det ikke det man siger, men det man gør i hverdagen, der rykker de store milepæle.



Der er sket noget i de store virksomheders rammer de seneste 10 år; de er blevet tømt for værdier, ikke dem, der måles i penge, men de rigtige værdier.
Det er en udvikling som kan beskrives med ordene: shareholder value, short termism. Og det er en udvikling som ikke er i trit med vore tiders søgen efter autencitet, nærhed og emotionelle værdier.
Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at tænke på hvordan virksomheden kan udleve og signalere sine værdier, og især overfor medarbejderne, da de også er blevet meget mere beviste omkring deres egne værdier, missioner, og visioner.

Der er mange måder at udtrykke værdier, missioner og visioner på, det kan gøres via kreativitet, ansvarlighed, nærhed og emotionel strategi i virksomhedens hverdag, eller kort og godt skal arbejdsdagen rumme en autentisk nærhed. Man skal huske på, at de små erkendelser ofte har lige så stor effekt, som de store iscenesatte, netop fordi der i de små spontane erkendelser er et nærværende autentisk signal, der er let for medarbejderen at konsumere emotionelt.

Det har en masse tilfældes med det foregående års buzzword, - oplevelsesøkonomi.
Oplevelses økonomi er måske ved at være et noget slidt begreb, da oplevelsesøkonomien blev nævnt i en alt for bred og ukonkret sammenhæng. Så lad os kalde det ”Medarbejdernes oplevelses værdi” eller ”Corporate Emotional Value”, i stedet for.
Mange virksomheder har værdier, missioner og visioner. Disse er ofte henlagt i en skuffe i form af en folder. Den moderne medarbejder vil se og mærke de værdier, og kan ikke nøjes med en folder eller en personalehåndbog, hvor det kun er ord uden handling.

Så mit råd til virksomhederne, er i stedet for at sætte x antal millioner af lønfesten, skal de nøjes med at sætte det halve af til at gøre den daglige arbejdsdag oplevelsesrig, med synlige værdier og en nærværende autentisk omsorg for den enkelte medarbejder. Dette vil have en langt større effekt hos medarbejderen, end et nyt tal på lønsedlen.

”Det er tanken der tæller” er et flittigt brugt ordsprog, og jeg er overbevist om at det også vil være en fornuftig og givende rød tråd, at have sig for øje ved fremtidens
strategiudviklinger.