Tænk, hvis vi i Danmark kunne udvikle en metode til også at måle den bløde værdi i en vare eller serviceydelse, og dernæst basere vores samfund på disse forskningsresultater
Der har i meget lang tid været talt om industrialderens afslutning i Danmark, og at vi hastigt er på vej mod et samfund, hvor der er en stærkt stigende opmærksomhed på immaterielle værdier. Dette vil i høj grad betyde, at flere af det offentliges og erhvervslivets store opgaver, skal gribes anderledes an. Der har i de seneste år været fokus på de muligheder Danmark har i forbindelse med oplevelsesøkonomien. Nogle har også taget den til sig, men der er mange muligheder endnu.
Oplevelsesøkonomien er efterhånden blevet forbundet med turisme, design, kultur og sport, både politisk og til dels også i erhvervslivet. Oplevelsesøkonomien er overordnet en ny logik, som både den private og offentlige sektor kan have meget stor gavn af. Det handler i det store hele om bløde værdier, og hvordan de kan være med til at gøre et produkt eller en ydelse mere værdifuld for modtageren.
Det er i høj grad den menneskelige kompetence, der er afgørende for, at dette skal blive en succes. Hvis der skal fart på udviklingen af servicefagene, er det for det første yderst vigtigt, at der overhovedet er kvalificeret arbejdskraft til at illustrere resultaterne af en forskning, og dernæst er det et must at vores samfund generelt fremstår som et gennemtænkt service samfund, for lige som i så mange andre sammenhænge er det også i dette tilfælde ikke det, man siger, der tæller, men det man gør.
Nye uddannelsestilbud
For det andet skal der med hjælp fra både forskning og praktikere laves helt nye uddannelsestilbud, hvor servicefagene gennemgående bliver opdateret til vore tiders normer og krav.
Vores problem allerede nu, er at vores uddannelsesniveau ikke matcher samfundets krav og efterspørgelse. Derudover har der i de seneste år været en stærkt faldende interesse fra nye uddannelsessøgende til de praktisk orienteret servicefag.
Der skal fokus på service, og det skal gøres attraktivt at uddanne sig inde for dette område, og det tror jeg kun det kan blive, hvis der kommer nye indgangsvinkler, hvor der er mange flere humanistiske vinkler på uddannelsesindholdet.
Den store udfordring i denne udvikling er, at vi endnu ikke har formået at måle den egentlig værdi en kunde eller borger får af en given produkt eller ydelse.
Vi er stadig kun i stand til at værdisætte faktiske ydelser og produkter, men også her er der muligheder for forskningen. Tænk, hvis vi i Danmark kunne udvikle en metode til også at måle den bløde værdi i en vare eller serviceydelse, og dernæst basere vores samfund på disse forskningsresultater, så ville der i den grad være tale om banebrydende innovation i servicebranchen.
Vores nuværende bogholderilogik kan spores helt tilbage til slutningen af 1300 tallet. Der er løbet meget vand gennem åen siden, og det, der før i tiden blev omtalt som bløde værdier, er i de seneste årtier blevet til konkret hård valuta.
Ordentlig service
Hvis først der fandtes egentlig værdiansættelse af det immaterielle i et produkt eller en ydelse, det være sig blandt andet noget så enkelt som ordentlig service og menneskelig nærhed, er jeg overbevist om, at tallet vil overraske mange.
Ifølge omfattende undersøgelser fra Wold Values Survey ligger Danmark næsten i toppen, hvis man ser på de bløde værdiers betydning i samfundet, ja vi er flere gange i den foregående tid udnævnt til »Verdens Lykkeligste Folk«. Dette vil give os et stort forspring – globalt – hvis vi vel og mærke gør noget ved tingene. Mange af de lande,w der nu har industrien som hovedbeskæftigelse, vil i fremtiden få de samme behov i Maslows behovspyramide opfyldt som Danmark har nået, og i disse lande vil efterspørgslen på alle slags serviceydelser stige kraftigt.
Hvis vi bare ser på den kraftige udvikling, der har været i eksempelvis Kina de seneste år. Dette har allerede nu skabt en masse muligheder for videnbaserede serviceydelser, og det vil kun stige i takt med den øgede velstand.
En holistisk ambitiøs plan for fremtidens servicebranche i Danmark, skal have mange bidragydere. For at få et både realistisk og nytænkende resultat, skal hele paletten af kompetencer og faggrupper involveres. Kulturlivet, erhvervsorganisationer, repræsentanter for det offentlige, kreative kompetencer, interesseorganisationer, psykologisk viden, økonomer og så selvfølgelig de praktisk udøvende faggrupper.
Det er min overbevisning, at virkelig banebrydende innovation på serviceområdet, kun kan skabes med nye tankegange, hvor vidt forskellige faglige kompetencer skaber nyskabende synergier.
Holistiske & Innovative "hands on" vinkler på Oplevelsesøkonomi
Velkommen til -
Mine aktiviteter på denne blog er midlertidig sat i stå, da mine tidsresourcer ikke er tilstrækkelig til at opretholde en seriøs flow i skriverierne.
Mine indlæg og debatindlæg bliver fremover udelukkende udlagt på Center for kultur og oplevelsesøkonomi´s netværks hjemmeside ( www.cko.dk ) der vil i kunne finde mine nyeste indlæg under Jesper Z
Der er dog massere af inspiration fra foregående tider, så måske kan du finde inspiration alligevel !
Erhvervs & Byggestyrelsen har i september 2008 udgiver en analyse omkring oplevelsesøkonomi i danmark, den hedder " Vækst via oplevelser" resultatet ligger i overskriften -Vækst- Via Oplevelser "I Fremtiden vil 3 ud af 4 virksomheder benytte sig af oplevelsesøkonomien ´s grundprincipper til at øge virksomhedens konkurrenceevne."
Oplevelsesøkonomiens grundprinciper kan bruges mange steder i samfundet, og efter min overbevisning skabe en betragtelig værdiforøgelse.
Med værdiforøgelse mener jeg ikke kun de økonomisk målbarer værdier, men i lige så høj grad de emotionelle værdier. Hvis den emmotionelle værdi forøges, har det selvfølgelig en direkte påvirkelig værdi af produkt eller serviceydelse. Enten i form af højere pris, eller også i form af en større loyalitet, fra modtager.
Jeg håber bloggen kan blive en inspirationskilde til jer der vil lave oplevelsesøkonomi med et holistisk perspektiv . Bloggen handler meget lidt med om teori og videnskab, men derimod om - Hvordan man laver oplevelsesøkonomi, ud fra en praktisk og jordnær vinkel.
Oplevelsesøkonomi er på nuværende tidspunkt et alt for bredt begreb. Oplevelsesøkonomi er i min verden den sidste faktor i totaloplevelsen, altså den emmotionelle appel. Den appel kan opnås på mange måder. Mange taler om at erhvervslivet skal benytte sig af kunstens kompetencer, og dermed få den emmotionelle appel af den vej, men jeg mener at den betragtning er alt for snæver og uambitiøs. Erhvervslivet skal benytte sig af kreativitet og originalitet, og den kommer ikke kun fra kunstens verden. Den kan komme hvor som helst fra. En klog mand har engang sagt -
" Det er ikke alle der kan blive en stor kunstner, men en stor kunstner kan komme fra hvor som helst".
Ud fra det perspektiv er mulighederne lige pludselig meget større.
Mit råd til de virksomheder eller organisationer der vil have en ekstra dimmention på deres produkt eller ydelse er kort.
- Skab synergier på tværs af umiddelbare faggrænse og erhverv
- fortæl virksomhedens historie. " Den rigtige, ikke den pæneste"
- Iscenesæt dit produkt eller din ydelse på en måde der matcher virksomhedens DNA.
Og størst af alt -
- " Hav fokus på dine kunder eller borgere. Gør det synligt at du er interesseret i dem, giv dem et godt førstehåndsindtryk, et førstehåndsindtryk der signalerer nærhed og er troværdigt.
Meget kort fortalt, så -
"Tænk oplevelsesøkonomien i et holistisk perspektiv & tænk originalt, samt vær ærlig / autentisk".
De bedste hilsner.
Jesper Zeihlund
jze@zbbc.dk
