Oplevelsesøkonomi med autencitet, til glæde for de små lokalmiljøer i danmark.

Jeg vil meget kort prøve at give nogle realistiske eksempler på nytænkning på området.
Det moderne menneske med en moderne erhvervskarriere, har behov for at søge tilbage til vores rødder. Man kan se det mange steder i vores hverdag.

Eksempelvis kan man ikke åbne et Livsstilsmagasin, uden der er en boligreportage fra gamle dage, fra et autentisk sommerhus, eller en brostensbelagt gårdsplads på en lille landejendom ect. Samt er det også tankevækkende da Matador blev genudsendt for 4. eller 5. gang sad der knap 2 millioner danskere og så det sidste afsnit. Selvfølgelig er det handlingen der er interessant, men det der er mest attraktivt ved Matador, er vores fællesskab med serien.
Den knytter gamle og unge, samt mange samfundslag, nogle syntes Mads Skjern er genial, andre syntes han er en kynisk psykopat. Men alt i alt, er det trangen til at vende tilbage til det autentiske der trækker allermest. Derfor syntes jeg man skulle gribe den bold der er kastet der, og bygge videre på det, ved at kombinere det autentiske, med turisme. Den turisme skulle foregå i en eller flere af de mange købstæder, der har ligget øde hen i det meste af industrialderen.

Jeg har kendskab til en af dem nemlig Præstø, hvor hvis man spørger det lokale styre, kan finde den samme attitude som havnemesteren havde til den lille havfrue. Det koster bare penge uden at give noget igen. Præstø var så uheldige at det meste af bymidten blev fredet, så man både skulle bevarer den oprindelige belysning, og så videre, i stedet ville man da hellere have væltet skidtet, og bygget nogle attraktive gulstens rækkehuse, som de velhavende villa ejere, kunne overtage når haven blev for stor. Men takket være en besværlig fredning har man i dag et unikt lokalmiljø, der ikke findes magen til mange andre steder, og den syntes jeg man skulle benyttesig af og udnytte oplevelsesøkonomien aktivt. Det ville skabe liv og miljø, samt ville det bringe mere detailsalg i det lokale miljø, samt til sidst ville der være noget en lille by kunne stå sammen om.

Det andet eksempel er lidt efter det samme princip. Det gælder landbruget, der har en stor udgiftspost, til vedligeholdelse af deres bygninger, dette er især et problem for de gamle herregårde, hvor de er blevet pålagt fredninger i tidens løb. Der er det samme gældende, nemlig trangen til det autentiske, og den fredelige ferie. Desuden ville det også være attraktivt for udlændinge med denne ferieform. Jeg har et eksempel på en italiensk godsejer der gjorde sit gods til et fashionabelt feriested, på grund af autenciteten og fik vendt en nærmende fallit, til en kæmpe økonomisk succes. Der er det til fælles med alle ovenstående eksempler, at der er mange erhverv der skal arbejde på tværs, og der er det en rigtig god ide, med dit tiltag, hvor man kobler kultur og erhverv sammen.

Hvis man tager den berømte X teori, og bruger den gennem vores samfund, kan man finde mange muligheder. En god retningslinie, er alt det der er blevet bandet langt væk, på grund af at det kun kostede penge at vedligeholde, og det ikke gav noget økonomi overhovedet, det kan man så nu glæde sig over giver det hele tilbage, og oven i købet med en god rente.

Afsted afsted:-)

Mange hilsner og på gensyn

Jesper

Autenciteten bliver den store vinder -

Artikel Af Jesper Zeihlund – Service & Oplevelsesdesigner

I forbindelse med den omfattende artikel i Børsen sidst i 2007, der omhandlede hvorvidt provinsbyerne bliver boligkøbernes foretrukne i fremtiden og autenciteten bliver den store vinder.

Den tendens hænger sammen med det moderne menneskes intense søgen efter autencitet, og samfundsmæssig nærhed.

Dette er blot en af mange måder, det viser sig på. Hvis man tager et helikopter overblik over vores samfund, så kan man se tendensen i mange henseender. Det være sig de små mejerier, kontra de store, den lille gårdbutiks eksploderende succes, mikrobryggerierne samt den store interesse for kulturhistorie.

Det er klart at dette er vigtigt at have sig for øje, i forbindelse med oplevelsesøkonomiens fremtid.

Hvad har provinsens boligtendens så med fremtidens oplevelsesøkonomi at gøre – Begge emner har en stor fællesnævner, og det er autencitet og nærhed. Mange har et billede af en provinsby, som den så ud i Matador. Hvor ens børn kan gå i skole over brostensbelagte gader, og om eftermiddagen kan de få frisk luft i den lokale sejlklub, der afholdes sociale arrangementer i haven på byens førende hotel, og man kan gøre sine indkøb i små hyggelige forretninger, hvor der findes noget så sjældent som kundeservice, og hensyn til den enkelte.

Oven i alt dette, kan man så lægge det plus, at man kan blive ejer af 350 kvadratmeter, for den samme pris, som den 2½ værelses man før ejede i hovedstaden.

Det ovenover beskrevet, er som alle ved, ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Den lille skole er lukket til fordel for en stor nybygget kommuneskole, i en nærliggende by. Butikkerne er lukket for mange år siden, da de blev kvalt af de store supermarkeder. Byens førende hotel, er så forfaldent at der er nedstyrtningsfare.

Pointen er, at alle de forestillinger og fordomme om provinsens autencitet der eksisterer, skal man have for øje i fremtiden. Der er en interesse allerede nu, og den vil blive meget mere dominerende i fremtiden. Det er derfor nu, at der skal tages nogle beslutninger om fremtidens investeringer i forbindelse med det offentlige disponeringer, samt i forbindelse med udviklingsstøtte til projekter i forbindelse med oplevelsesøkonomi.

Hvis man får et helstøbt provinssamfund, med alt der hører sig til, og at det er gjort på en autentisk og æstetisk måde, så er man den heldige ejer af en overordnet oplevelsesøkonomi, der i kraft af sin autencitet, vil have potentiale for en meget lang eksistens.
Der er det med historier, at jo ældre de bliver, og flere gange de bliver fortalt, des bedre bliver de.

Det er derfor afgørende allerede på nuværende tidspunkt, at sætte liv i den nogle steder forfaldne provins. Efterspørgelsen er der - en betydelig stor del af den moderne befolkning vil gerne bo i et samfund med nærhed. Det eneste de ikke vil gå på kompromis med, er kvaliteten som helhed.

Billedet af den smukke gamle hyggelige provinsby, med de mange tilbud skal indfries, og det skal ikke være en slidt teaterkulisse, af hvad der var engang, men derimod skal folks drømme og forestillinger om provinsens helhed, komme tydeligt til udtryk, både emotionelt, visuelt og operationelt.

Denne tendens er helt i trit med så meget andet når det gælder oplevelsesøkonomien.
Der er i forbindelse med oplevelsesøkonomien en teori, kaldet X- teorien. Den går kort og godt ud på, at hvis man ser på det X, kan man fra venstre se samfundsudviklingen gå fra mangfoldighed, ind til X´s midte hvor der var en stor ensrettethed, og markedspladsen var dominerede af store monopol lignende superorganisationer, hvorimod alle retninger peger mod, at det er begyndt at gå den anden vej, og ifølge x-teorien, er der lang vej endnu, og plads til mange flere små aktører på den fremtidige markedsplads.

Når provinsbyerne har fået skabt sig en overordnet helhed, hvor der også er en lokal samhørighed, samt at der er et solidt netværk i det daglige samfund, så er der et stort potentiale for, at mange at de små nicheforretninger, der engang var i enhver provinsby, kan have grundlag for en god og solid eksistens.

Den helt store opgave er, at der bliver skabt en grobund for en autentisk lokaludvikling, og at man i denne sammenhæng, betragter denne udvikling som et meget vigtigt tiltag i forbindelse med oplevelsesøkonomien.
Denne opgave skal løses bredt af både lokalpolitikere, kulturinstitutioner, staten og erhvervslivet. Kun i kraft af en stor bred mangfoldighed, vil man kunne opnå et helstøbt billede, hvor både det praktiske, det emotionelle, samt det visuelle fremstår som en samlet autentisk attraktiv helhed.

Dette vil være oplevelsesøkonomi, med en så stor mangfoldighed, og en enorm økonomisk gevinst, i kraft af den helt nye markedsplads, der bliver skabt i forbindelse med provinsens nye samfundsbillede.

Derfor er det afgørende allerede nu, at nogle at de tiltag der foretages i forbindelse med udvikling af oplevelsesøkonomi, har autencitet som fællesnævner i den lokale udvikling, og hvis man ser i det helt store perspektiv, så er det enhver klart hvor stor en gevinst dette også ville have for resten af befolkningen, både økonomiske, men i lige så høj grad i forbindelse med vores samfundskultur.

Man skal huske på, der ikke er tale om gammeldags Morten Koch romantik.
Der er tale om, at det teknologiske niveau vi er i besiddelse af i år 2007 - tilsættes nærhed, samhørighed og en æstetisk helhed. Dette vil bidrage til at samfundet kommer i overensstemmelse med de emotionelle værdier der allerede er begyndt at vise sig, og blot vil blive forstærket, og mere efterspurgt i fremtiden.

Oplevelsesøkonomi / værdi som Employer Branding

Efter vi netop har overstået julens og nytårets fester, ser mange nu frem til den næste fest, hvor det er medarbejdernes løn der er hovedtema. Mange har udtrykt bekymring for deltagelsen i denne fest. Vores Statsminister gjorde opmærksom på den i sin nytårstale, og udtrykte bekymring for lønfestens tømmermænd i forbindelse med vores samfundsøkonomi.
Dronningen sagde i sin Nytårstale, at ”menneskelig fattigdom ikke skulle blive prisen for materiel rigdom”. Dette var møntet på samfundet generelt, men det er også relevant for relationen mellem virksomhed og medarbejder.
Der er sammenhæng mellem begge taler, hvilket jeg vil redegøre for nedenstående.

Faktum er at virksomheder nu tilbyder større løn for at fastholde medarbejderen, og dermed håber man på større motivation og engagement fra medarbejderens side.
Men medarbejderne befinder sig i øjeblikket øverst i behovspyramiden, og får derfor ikke yderligere motivation og engagement på grund af den lønseddel, de modtager.

Det størstedelen af medarbejderne virkelig søger efter, er i manges tilfælde ikke hård valuta, så som et større beløb på lønsedlen. Det der virkelig er efterspurgt, er de emotionelle værdier, socialt ansvar, autencitet og et professionelt fællesskab.
I de fleste fremtidsprognoser er de omtalte emner alle nogle der vil dominere medarbejdernes tankegang og livskvalitet i det nye år - og i fremtiden. Der mener jeg de fleste virksomheder overser en vigtig faktor, nemlig dagligdagen på arbejdspladsen, hvor der er stor plads til forbedring på de fra medarbejders side højt prioriterede emner.

De seneste årtier har effektivitet og internationalisering været de tungtvejende emner, medarbejderne mødte på arbejdspladsen. De signaler er udtrykt på mange måder, både visuelt i form af de mange nye kontordomiciler, i forbindelse med kommunikationen mellem ledelse og medarbejder, og i det ansigt virksomheden har overfor medarbejderen. Der er et stort potentiale for virksomhederne i at få opdateret ovenstående, så det holistiske indtryk, virksomheden sender til medarbejderne, matcher de kerneværdier ledelsen driver virksomheden efter, desuden skulle det også gerne tiltale den enkelte medarbejder, hvis dennes motivation skal styrkes.

Sagt kort og præcist, så er det ikke det man siger, men det man gør i hverdagen, der rykker de store milepæle.



Der er sket noget i de store virksomheders rammer de seneste 10 år; de er blevet tømt for værdier, ikke dem, der måles i penge, men de rigtige værdier.
Det er en udvikling som kan beskrives med ordene: shareholder value, short termism. Og det er en udvikling som ikke er i trit med vore tiders søgen efter autencitet, nærhed og emotionelle værdier.
Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at tænke på hvordan virksomheden kan udleve og signalere sine værdier, og især overfor medarbejderne, da de også er blevet meget mere beviste omkring deres egne værdier, missioner, og visioner.

Der er mange måder at udtrykke værdier, missioner og visioner på, det kan gøres via kreativitet, ansvarlighed, nærhed og emotionel strategi i virksomhedens hverdag, eller kort og godt skal arbejdsdagen rumme en autentisk nærhed. Man skal huske på, at de små erkendelser ofte har lige så stor effekt, som de store iscenesatte, netop fordi der i de små spontane erkendelser er et nærværende autentisk signal, der er let for medarbejderen at konsumere emotionelt.

Det har en masse tilfældes med det foregående års buzzword, - oplevelsesøkonomi.
Oplevelses økonomi er måske ved at være et noget slidt begreb, da oplevelsesøkonomien blev nævnt i en alt for bred og ukonkret sammenhæng. Så lad os kalde det ”Medarbejdernes oplevelses værdi” eller ”Corporate Emotional Value”, i stedet for.
Mange virksomheder har værdier, missioner og visioner. Disse er ofte henlagt i en skuffe i form af en folder. Den moderne medarbejder vil se og mærke de værdier, og kan ikke nøjes med en folder eller en personalehåndbog, hvor det kun er ord uden handling.

Så mit råd til virksomhederne, er i stedet for at sætte x antal millioner af lønfesten, skal de nøjes med at sætte det halve af til at gøre den daglige arbejdsdag oplevelsesrig, med synlige værdier og en nærværende autentisk omsorg for den enkelte medarbejder. Dette vil have en langt større effekt hos medarbejderen, end et nyt tal på lønsedlen.

”Det er tanken der tæller” er et flittigt brugt ordsprog, og jeg er overbevist om at det også vil være en fornuftig og givende rød tråd, at have sig for øje ved fremtidens
strategiudviklinger.